erhvervsudlejning-info.dk: Erhvervslokaler i Næstved

Erhvervslokaler i Næstved

Om Næstved

Næstved er Sjællands 5. største by og er beliggende på Sydsjælland. Næstved blev opført i 1135 og fik status som købstad i 1140. Da flere munkeordener valgte at opbygge klostre i byen, blev den et religionscentrum i middelalderen. Det er et af disse klostre, Skovkloster, der blev opført af Benediktinerordenen, der senere er blevet til Herlufsholm. På grund af sin gode beliggenhed i forhold til hansestæderne var Næstved dengang en af de vigtigste handelsbyer på Sjælland. Det var en af grundene til at man valgte at opføre Skt. Peders Kirke i 1250, der står den dag i dag og regnes som byens vartegn.

Som mange andre byer i udkanten af Sjælland oplevede Næstved en kraftig udvikling da jernbanen i 1870 kom til byen. Senere i det 20. århundrede gennemgik Næstved en byfornyelse og blandt andet Næstved Centralsygehus, et højhus på 14 etager, blev opført og gjorde byen til en af de vigtigste byer på Sydsjælland. Senere er Næstved Storcenter kommet til, mens BonBon land, der blev opført i 1992, ligeledes har gjort Næstved attraktiv for turister.

Virksomhed i Næstved

Næstved er med sin centrale placering på Sydsjælland det umiddelbare knudepunkt mellem Sjælland og Lolland-Falster og når man starter virksomhed i Næstved er det derfor ikke kun byens beboere man får som potentielle kunder, men hele oplandet. Næstved regnes også for at få en stor vækst som følge af Femern Bælt-projektet, der skal koble Danmark sammen med Tyskland. Der er derfor store vækstmuligheder, hvis man vælger at starte virksomhed i Næstved.

Værd at besøge i Næstved

- Gavnø Slot

- Herlufsholm kostskole

- Susåen

- Axeltorvet

- Kvægtorvet

- Hjultorvet

- BonBon-Land

- Næstved Zoo

 

Næstveds geografi:

Næstved havde i 2011 41.667 indbyggere, hvilket gjorde den til Sjællands 5. største by. Næstved Kommune har et samlet areal på 681,00 km2. De vigtigste gader i Næstved indebærer torvene i midtbyen, især Kvægtorvet, Hjultorvet og Axeltorvet.

Links om Næstved

Om Næstved på Wikipedia

Link til Næstved Kommune

Kort over Næstved

Visit Næstved

Erhvervslokaler i Næstved

Søg erhvervslejemål i Næstved

Mere i denne kategori: « Roskilde Svendborg »